.jpg?etag=%22c8418-65c6271a%22&sourceContentType=&ignoreAspectRatio&resize=412%2B515&extract=0%2B2%2B412%2B473)
Angst er en naturlig og beskyttende reaktion i situationer hvor der er reel fare på færde. I sådanne situationer er angst en nødvendig og hjælpsom følelse og reaktion, men hvis angsten bliver tilbagevendende og hvis den dukker op i situationer hvor der ingen reel fare er, kan følelsen for mange mennesker blive overvældende og påvirke dagligdagen meget negativt. Hos Koios Psykologhus i Kongens Lyngby tilbyder jeg specialiseret behandling med kognitiv adfærdsterapi (KAT) for at hjælpe dig med at overvinde din angst. KAT er en evidensbaseret terapi, der fokuserer på at skabe forandring i de negative tanke- og adfærdsmønstre, der bidrager til og opretholder dine problematiske angst. Et forløb hos mig vil tage udgangspunkt i din specifikke oplevelse med angsten, og vi vil forsøge at skabe et klart overblik over de processer gør at angsten ikke går væk af sig selv. Jeg tilbyder dig målrettede samtaler og oplevelsesnære øvelser der gør dig i stand til at forstå din angst, og håndtere den på nye måder. På denne måde vil du opleve, at du får mere kontrol tilbage på din banehalvdel således at du kan få fokus på dét der faktisk betyder noget for dig. Som autoriseret psykolog med mange års behandlingserfaring er jeg i stand til at hjælpe dig videre til et liv hvor din angst ikke styrer dig og dine mål for dit liv. Tag endelig kontakt til mig allerede i dag, så du kan høre mere om min terapi mod angst, og så du kan komme i gang med at leve livet mere.
Angst viser sig på mange forskellige måder, og din oplevelse af angst vil være forskellig fra en anden klients oplevelse af deres angst. Der er dog nogle fællestræk ved de forskellige angstlidelser som viser sig som bestemte angstsymptomer og du kan læse mere om disse herunder:
Det helt karakteristiske for angstoplevelsen er negative tanker omkring et muligt, katastrofalt scenarie, der enten finder sted i den nærmeste fremtid (fx at man dør af et hjertestop) eller længere ude i fremtiden (fx at man bliver syg med en dødelig sygdom). Forskningen i angstlidelser peger på, at de angstfulde tanker er præget af en tendens til at overvurdere sandsynligheden for, at det frygtede sker, samt hvor forfærdeligt det frygtede scenarie egentlig er. Men udover dette, er tænkningen også præget af en tendens til at undervurdere ens egen evne til faktisk at håndtere de angstprovokerende situationer samt at undervurdere den sociale støtte, man eventuelt kunne få i den givne situation.
Dette generelle mønster ved de angstfulde tanker kommer til udtryk på forskellige måder og med forskellige indhold alt efter, hvilken angstlidelse der er tale om.

Angsten er i sig selv den primære følelse i oplevelsen af angst. Men følelsen kan variere i intensitet (hvor kraftig den føles), varighed (hvor længe den varer) og kvalitet (fra let uro og nervøsitet til stærk frygt) alt efter angstlidelsen. De fleste oplever angst som ubehageligt, men også som en følelse der kan være enormt motiverende, særligt til undgåelse.

Mange forbinder følelsen af angst med særlige kropslige fornemmelser og symptomer. Alle disse kropslige symptomer har det primære formål at gøre kroppen klar til at flygte (eller kæmpe), og det er muligt at forklare samtlige af angstens kropslige symptomer ud fra et overlevelsesmæssigt perspektiv. Mange forbinder angstoplevelsen med hjertebanken, trykken for brystet, svimmelhed, anspændte muskler, snurren eller prikken i huden eller udfordret vejrtrækning. Alle disse symptomer kan spores tilbage til kroppens overlevelsesreaktion, og dermed er det væsentligt at huske, at ingen angstsymptomer er farlige! Om end ubehagelige.

Den mest almindelige adfærd ved angst er enten undgåelse eller en impuls til at undgå. Undgåelse kan komme i mange forskellige afskygninger, men det mest åbenlyse eksempel er at man undgår bestemte ting, situationer eller personer. Effekten af undgåelse er typisk, at angsten ikke kommer, og dermed fremstår undgåelse også som en fornuftig strategi, men dette er kun på kort sigt. På den lange bane er undgåelse med til at forstærke og vedligeholde angsten. Det er netop noget af dette, som angstbehandlingen vil tage sigte imod.
En anden adfærd, der er meget almindelig ved angst generelt, er sikkerhedsadfærd. Sikkerhedsadfærd dukker typisk op i specifikke, angstprovokerende situationer. Sikkerhedsadfærd kan defineres som enhver adfærd (indre eller ydre), som man tror bringer sikkerhed i den angstprovokerende situation. Det er altså ikke vigtigt, hvorvidt adfærden faktisk hjælper eller ej - det er troen på, at adfærden har en effekt, der er det væsentlige. Sikkerhedsadfærd kan fx være distraktion, vejrtrækningsøvelser, tjekkeadfærd eller at have en person med sig. Det er en stor del af behandlingen at blive bevidst om sin egen sikkerhedsadfærd, således at denne kan minimeres. På samme måde som undgåelse, har sikkerhedsadfærd nemlig også en tendens til at vedligeholde angsten på den lange bane.

Disse forskellige angstsymptomer er vigtige for mig at holde øje med for at jeg kan give dig den bedst mulige hjælp mod din angst. I starten af terapien vil vi sammen forsøge at skabe et overblik over og sammenhæng mellem disse forskellige dele af dine oplevelser. Dette overblik vil hjælpe mig til at udvælge de mest centrale strategier, således at du på den mest effektive måde kan komme tilbage til at leve det liv du selv ønsker. Som autoriseret psykolog har jeg stor erfaring med at give terapi mod angst ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk ramme og det er netop denne ramme jeg bruger til at udvælge strategier i min terapi for de forskellige angstlidelser.

Det vigtigste for mig, når du starter et forløb op, er, at du oplever min hjælp som så effektiv og brugbar som muligt. Derfor stræber jeg også altid efter at min behandling bliver så målrettet dine specifikke udfordringer som muligt. Dog vil der være nogle generelle behandlingsprincipper jeg gør brug af, idet disse principper har vist sig at være særligt effektive for at håndtere angst:
Når man kæmper med angst, er usikkerhed og tvivl ofte med i ligningen, fordi det kan være så svært at finde hoved og hale i ens oplevelser med angst. Derfor vil vi i starten af vores forløb bruge noget på at få kortlagt dine oplevelser og få tegnet en model over de processer og symptomer der præger lige netop din angst. Dette overblik vil ofte i sig selv have en positiv effekt, da vores model giver dig et klart overblik over hvad der faktisk sker når du oplever angst. Yderligere vil denne model også hjælpe mig til efterfølgende at træffe gode beslutninger omkring de mest relevante behandlingsstrategier.
En anden vigtig del af et behandlingsforløb for angst, er, at du modtager den relevante viden om hvad angst er, hvordan hjernen spiller ind i angsten, og hvad der skal til for behandle din angst. Dette kalder vi psykoedukation, og denne viden vil yderligere bidrage til at gøre angstoplevelsen mindre ukendt og ubehagelig, da du vil kunne bruge den viden du får til at se, hvordan angsten dukker op og hvordan den påvirker dig.
Den allervigtigste del af angstbehandlingen er, at finde måder at konfrontere angsten på. Dette kalder vi eksponering og det betyder, at man søger og møder det, der gør én bange. At møde angsten, fx i form af bestemte ting, situationer, tanker eller kropslige symptomer er nemlig den bedste måde at lære på. Eksponering handler dybest set om at lære noget nyt om det, man har undgået, for dermed bliver det muligt at bryde med de tanker og den adfærd, der vedligeholder angsten. Det er dog vigtigt at fremhæve, at eksponering kan foregå på mange forskellige måder, og at det er en væsentlig del af terapien at finde den rette måde at eksponere på.
De negative, angstprægede tanker er en meget vigtig proces i vedligeholdelsen af al angst, og derfor kan det give god mening at anvende nogle teknikker, der er designet til at give dig som klient et andet forhold til disse tanker. Det kan blandt andet indebære, at vi arbejder på at få nogle mere realistiske og hjælpsomme tanker, der i sidste ende er mere hensigtsmæssige til at konfrontere angsten med. Det er også gennem eksponering, at man opnår ny læring, der kan fungere som udgangspunkt for nye måder at tænke på.
I nogle angstlidelser kan det give mening at tilføje noget konkret træning af opmærksomheden. Dette vil typisk indebære, at man laver nogle konkrete øvelser, der skal hjælpe dig til at holde fokus på det mest hensigtsmæssige, når angsten dukker op. Det er vigtigt, at man ikke forveksler opmærksomhedstræning med det at distrahere sig selv. At distrahere sig selv er en sikkerhedsadfærd, der forsøger at reducere angsten. Opmærksomhedstræning er en styrkelse af evnen til at holde fokus på det, der er relevant i en given situation, på trods af angsten.
De fleste angstforløb vil indebære flere eller alle af disse strategier, men hvad vi vælger at lægge vægt på, og hvornår strategierne bruges vil afhænge af din angst, dine ønsker og dine mål for terapien. Som autoriseret psykolog og med mange års erfaring med at behandle alle former for angst, har jeg mulighed for at inddrage de mest relevante teknikker og strategier i vores forløb. Dette vil kunne hjælpe dig til hurtigt og effektivt at begynde at udfordre angsten. Det er nemlig ved at udfordre angsten at du kan komme tilbage til at leve det liv du ønsker, og hvor det ikke er angsten der kontrollere hvad du kan og ikke kan. Tag endelig kontakt i dag, jeg står klar til at hjælpe dig videre til et liv hvor angsten ikke fylder for dig.