Hvorfor får man misofoni?
Forskningen i misofoni er forholdsvist ny, og derfor findes der endnu ikke én sikker forklaring på, hvorfor nogle mennesker udvikler misofoni. Den nuværende forskning peger på, at misofoni opstår gennem et samspil mellem flere forskellige biologiske, psykologiske og læringsmæssige faktorer.
Nedenfor kan du læse om nogle af de faktorer, som forskningen i dag vurderer kan have betydning for udviklingen af misofoni.
Misofoni skyldes sjældent én enkelt årsag
Der findes ikke én primær årsag til, at man udvikler misofoni. I stedet tyder forskningen på, at misofoni opstår som et resultat af flere forskellige faktorer, der påvirker hinanden. For nogle vil bestemte personlighedstræk spille en rolle, mens opvækst, læringserfaringer og måden man håndterer sine følelser på, kan være vigtigere hos andre.
Personlighed kan have betydning for udviklingen af misofoni
Der er forskning, som tyder på, at bestemte personlighedstræk kan øge sandsynligheden for at udvikle misofoni. Særligt en rigid eller ufleksibel måde at møde verden på kan være en medvirkende faktor.
Et andet relevant personlighedstræk er et stort behov for kontrol. Har man et udpræget behov for kontrol, kan det være vanskeligt at acceptere, at både triggerlyde og de følelsesmæssige reaktioner på dem ofte opleves som noget, man ikke umiddelbart kan styre.
Disse personlighedstræk kan også komme til udtryk ved et stort fokus på orden, korrekthed og hensynsfuld adfærd. Det kan gøre én mere sensitiv over for både andres adfærd og egne følelsesmæssige reaktioner, når noget opleves som uhensigtsmæssigt eller bryder med denne orden.
Opvækst og læringshistorie
Høje krav til orden og hensyn
En mulig medvirkende faktor er den måde, man er vokset op på. Det er ikke ualmindeligt, at personer med misofoni fortæller, at der i barndomshjemmet har været stort fokus på ordentlighed, bordskik eller det at tage hensyn til andre.
Når dette kombineres med personlighedstræk som behov for kontrol eller en mere rigid tilgang til verden, kan det øge sandsynligheden for, at almindelige triggerlyde – som smasken, høje spiselyde eller tung vejrtrækning – bliver opfattet som udtryk for manglende hensyn eller dårlig opdragelse. Dette kan være med til at forstærke de følelsesmæssige og kropslige reaktioner, som misofoni er kendetegnet ved.
Når lyde bliver koblet sammen med stærke følelser
En anden forklaring på, hvordan misofoni opstår, handler om læring. Mange med misofoni oplever, at de personer, som trigger dem mest, er nære familiemedlemmer eller andre mennesker, de har haft et tæt forhold til.
En mulig forklaring er, at bestemte lyde på et tidspunkt er blevet koblet sammen med stærke følelser som vrede, irritation eller afsky. Måske har man i en periode været meget frustreret eller vred på en bestemt person af helt andre årsager. Da alle mennesker dagligt laver lyde som tyggen, smasken eller vejrtrækning, kan disse lyde gradvist være blevet forbundet med de negative følelser.
Denne proces kaldes klassisk betingning. En lyd, som tidligere var helt neutral, kan efterhånden komme til at udløse en automatisk følelsesmæssig reaktion, selv om den oprindelige årsag for længst er væk.
Undgåelse kan bidrage til udviklingen af misofoni
En anden faktor, som kan være med til at udvikle misofoni, er en øget tendens til at undgå vanskelige følelser.
At forsøge at slippe væk fra ubehagelige tanker og følelser er en helt almindelig menneskelig reaktion. Hos personer med misofoni kan denne tendens dog være mere udtalt. Hvis triggerlyde efterhånden er blevet forbundet med stærke følelsesmæssige reaktioner, vil man ofte opleve en kraftig impuls til at undgå både lydene og de følelser, de vækker.
På kort sigt kan undgåelse give en oplevelse af lettelse. På længere sigt kan den imidlertid være med til at fastholde eller forværre misofonien, fordi man aldrig får mulighed for at erfare, at de ubehagelige følelser kan aftage af sig selv.
Er årsagerne det vigtigste fokus i behandlingen?
Selvom det kan være hjælpsomt at forstå, hvorfor misofoni er opstået, er det sjældent her, den største forandring sker.
Ingen psykologisk behandling kan ændre fortiden eller ens biologiske forudsætninger. Derfor er årsagerne til udviklingen af misofoni ikke det primære fokus i kognitiv adfærdsterapi.
I stedet arbejder vi med de mekanismer, der vedligeholder misofonien i dag. Målet er at identificere de tanke- og handlemønstre, som får misofonien til at fylde i hverdagen, og gradvist skabe nye erfaringer, der kan mindske dens indflydelse.
Du kan læse mere om dette på siden om de vedligeholdende faktorer ved misofoni.
