Misofoni går desværre sjældent over af sig selv. Det skyldes, at en række psykologiske processer kan gøre det vanskeligt at håndtere triggerne og de udfordrende situationer på en anden måde. Mange af de strategier, som mennesker med misofoni naturligt tager i brug, giver en umiddelbar lettelse, men kan samtidig være med til at fastholde problemerne på længere sigt.
Nogle af de mest almindelige vedligeholdende faktorer ved misofoni er:
En af de mest almindelige årsager til, at misofoni ikke går over af sig selv, er den undgåelsesadfærd, som de fleste mennesker med misofoni udvikler. Da det at blive trigget opleves som meget ubehageligt, vil mange forsøge at undgå situationer, hvor de risikerer at høre bestemte lyde.
På kort sigt virker denne strategi ofte godt. Hvis man undgår de situationer eller personer, der udløser triggerne, bliver man naturligvis også mindre trigget. Derfor bliver undgåelse hurtigt en strategi, som hjernen lærer at gentage.
Selvom undgåelse kan være hjælpsomt på kort sigt, kan det have en række utilsigtede konsekvenser på længere sigt. Blandt andet får man ikke mulighed for gradvist at opbygge en større tolerance over for lydene, man lærer ikke nye måder at håndtere sine følelser på, og ens opmærksomhed bliver ofte mere rettet mod potentielle triggere. Tilsammen kan disse processer være med til at fastholde misofonien.
En anden almindelig strategi er at maskere lydene ved eksempelvis at bruge høretelefoner, ørepropper eller baggrundsstøj. Ligesom undgåelse kan denne strategi være effektiv på kort sigt, fordi den reducerer den følelsesmæssige påvirkning. Men på længere sigt kan maskeringen forhindre hjernen i gradvist at vænne sig til lydene og lære, at de ikke nødvendigvis behøver at udløse den samme kraftige reaktion.
De fleste mennesker med misofoni kan fortælle, hvordan deres opmærksomhed nærmest bliver "hijacket", når de befinder sig i nærheden af en trigger. Mange oplever, at deres opmærksomhed automatisk drages mod lyden og har svært ved at slippe den igen.
Nogle beskriver endda, at de begynder at holde øje med andre menneskers ansigt eller mund, allerede inden en trigger opstår, fordi de forsøger at forudsige, hvornår lyden kommer.
Dette hyperfokus bliver vedligeholdende for misofonien, fordi hjernen gradvist trænes til hele tiden at være på udkig efter triggere. Det betyder, at tærsklen for at opdage disse lyde bliver lavere, og at man bliver mere sensitiv over for dem. Når lydene lettere fanger opmærksomheden, bliver de også lettere i stand til at udløse de følelsesmæssige reaktioner.
Misofoni udløser ofte meget intense følelser som irritation, vrede, afsky eller angst. Derfor forsøger de fleste naturligt at regulere disse følelser på forskellige måder.
At regulere sine følelser kan sammenlignes med en termostat. Nogle gange har vi brug for at skrue ned for ubehagelige følelser, mens vi andre gange har brug for at skrue op for de positive.
Som beskrevet ovenfor er undgåelse og maskering to strategier, der bruges til at regulere de ubehagelige følelser. Andre strategier kan være at undertrykke følelserne, reagere meget impulsivt på dem – eksempelvis ved at råbe eller sige aggressivt fra – eller forsøge at distrahere sig selv.
Fælles for mange af disse strategier er, at de kan virke godt på kort sigt, men samtidig have en vedligeholdende effekt på længere sigt. Derfor er det ofte en vigtig del af behandlingen at lære nye og mere hensigtsmæssige måder at håndtere de følelsesmæssige reaktioner på.
Hos nogle mennesker kan rigide regler og forventninger til, hvordan andre bør opføre sig, være med til at fastholde misofoni.
Som beskrevet på denne side, kan personlighedstræk og opdragelsesformer med stort fokus på korrekthed, ordentlighed og hensynsfuldhed være en medvirkende faktor i udviklingen af misofoni. Hvis dette fører til en fastlåst opfattelse af, hvordan andre mennesker bør opføre sig, kan det samtidig være med til at vedligeholde problemerne.
Det kan sammenlignes med at spille et spil med meget faste regler. Hvis reglerne eksempelvis siger, at man ikke må smaske, tale med mad i munden eller trække vejret for tungt, vil hvert "regelbrud" kunne udløse en følelsesmæssig reaktion.
Da de fleste mennesker i løbet af en almindelig dag laver lyde, som kan fungere som triggere, kan man komme til at opleve mange "regelbrud". Resultatet bliver, at de negative følelser aktiveres igen og igen. For nogle kan det næsten føles, som om de er de eneste, der forsøger at følge reglerne, mens mange andre bryder dem.
Selvom misofoni kan opleves som fastlåst, er det muligt at bryde de processer, der holder problemerne ved lige. Behandling handler ikke om at fjerne alle triggere fra hverdagen, men om gradvist at ændre de strategier, der fastholder misofonien.
Det kan blandt andet indebære at reducere undgåelse og maskering, arbejde med opmærksomheden på triggere, udvikle mere hensigtsmæssige strategier til følelsesregulering og udfordre rigide regler og antagelser. Når disse vedligeholdende processer gradvist brydes, oplever mange, at triggerne fylder mindre, og at de får en større oplevelse af kontrol i hverdagen.
At forstå, hvad der holder misofoni ved lige, er et vigtigt første skridt. Den viden gør det muligt at arbejde målrettet med de processer, der fastholder problemerne, og gradvist opbygge nye og mere hensigtsmæssige måder at håndtere triggerne på.
I behandlingen tager vi udgangspunkt i netop de vedligeholdende faktorer, der gør sig gældende for dig. Sammen lægger vi en plan for, hvordan du kan reducere undgåelse og maskering, arbejde med opmærksomheden på triggere, udvikle mere hensigtsmæssige strategier til at regulere dine følelser og udfordre uhensigtsmæssige regler og antagelser. Målet er ikke at fjerne triggerne, men at mindske deres indflydelse på dit liv og give dig en større oplevelse af frihed og kontrol i hverdagen.