Hvad holder vredesproblemer ved lige?

Vrede er en naturlig følelse, og det er hverken muligt eller ønskværdigt helt at undgå at blive vred. Problemer kan derimod opstå, hvis vreden bliver meget intens eller hyppig, eller hvis den fører til handlinger, der skaber problemer for én selv eller andre.

Når problemer med vrede først er opstået, kan en række tanke- og handlemønstre være med til at holde dem ved lige. Det kan eksempelvis handle om den måde, vi fortolker andre menneskers handlinger på, hvordan vi reagerer, når vi bliver vrede, og hvordan vi efterfølgende tænker tilbage på de situationer, hvor vreden opstod.

Det særlige ved disse mønstre er, at de ofte giver god mening på kort sigt. At hæve stemmen kan få den anden til at trække sig, mens det at holde vreden tilbage kan give en oplevelse af at bevare kontrollen. På længere sigt kan de samme strategier dog være med til at fastholde problemerne og gøre det sværere at lære andre måder at håndtere vreden på.

Herunder finder du nogle af de mest centrale mønstrer, der kan være med til at vedligeholde problemer med vrede:

Negative tanker om andre mennesker kan forstærke vreden

Vi mennesker forsøger hele tiden at forstå og forklare andre menneskers handlinger. Hvis en anden person gør noget, vi ikke bryder os om, vil vi derfor ofte forsøge at finde en forklaring på, hvorfor personen gjorde, som vedkommende gjorde.

Problemet er, at vi ofte ikke har adgang til den anden persons intentioner. Hvis en person kommer med en kort bemærkning, glemmer noget, vi har aftalt, eller ikke tager det hensyn, vi havde forventet, kan der være mange forskellige forklaringer på det.

Når man oplever problemer med vrede, kan man have en tendens til hurtigere at fortolke den slags situationer negativt. Man kan eksempelvis tænke: “Han gør det med vilje”, “Hun er ligeglad med mig”, “Han prøver at provokere mig” eller “De behandler mig respektløst.”

Dermed bliver den anden persons handling ikke bare irriterende, men kan opleves som en form for trussel. Forskningen i vrede peger netop på, at mennesker med vredesproblemer kan have en tendens til både at overvurdere, hvor ofte andre behandler dem på en truende eller respektløs måde, og hvor alvorlig denne behandling er.

Jo mere sikker man bliver på den negative fortolkning, desto mere forståelig vil ens vrede samtidig føles. Det kan gøre det sværere at stoppe op og overveje, om der kunne være andre forklaringer på det, der er sket.

Vredesudbrud kan virke på kort sigt – men forværre problemerne på lang sigt

Vores hjerner er gode til at lære af de handlinger, der ser ud til at virke. Denne mekanisme kan også være med til at vedligeholde problemer med vrede.

Hvis man reagerer kraftigt eller aggressivt, når man bliver vred, kan det nemlig nogle gange have en umiddelbar effekt. Den anden person holder måske op med at argumentere, trækker sig fra situationen eller giver efter. Man kan derfor få en oplevelse af, at vreden faktisk hjalp én med at få løst problemet.

At reagere kraftigt kan også give en midlertidig følelse af magt eller kontrol. Det kan især være tillokkende i situationer, hvor man inden vredesudbruddet følte sig magtesløs, kritiseret, afvist eller uden kontrol over situationen.

Problemet er de langsigtede konsekvenser. Hvis vrede og aggressiv adfærd bliver den primære måde at håndtere konflikter på, får man ikke mulighed for at lære andre strategier. Samtidig kan mennesker omkring én begynde at trække sig, blive defensive eller selv reagere vredt.

Vredesreaktioner kan skabe en ond cirkel

Hvis man i forvejen forventer, at andre mennesker ikke respekterer eller tager hensyn til én, kan ens vredesreaktion være med til at få andre til at reagere negativt. De kan eksempelvis trække sig, blive vrede tilbage eller begynde at forsvare sig.

Deres reaktion kan derefter opleves som endnu et bevis på, at ens oprindelige antagelse var rigtig: “Se, han er ligeglad med mig” eller “Hun respekterer mig ikke.”

På den måde kan ens egen måde at reagere på utilsigtet være med til at skabe nogle af de reaktioner hos andre, som man i forvejen frygter eller forventer.

At undertrykke vrede kan gøre det sværere at håndtere den

Den modsatte strategi kan også skabe problemer.

Nogle mennesker forsøger konsekvent at holde vreden tilbage. De siger måske til sig selv, at de ikke må blive vrede, forsøger at ignorere følelsen eller undlader at sige noget om det, der generer dem.

På kort sigt kan det opleves som en effektiv strategi. Man undgår konflikten og kan få en oplevelse af at have bevaret kontrollen.

Problemet er, at det, der oprindeligt gjorde én vred, ofte ikke bliver håndteret. Hvis man eksempelvis oplever, at ens grænser bliver overskredet, men aldrig giver udtryk for det, får den anden person heller ikke mulighed for at vide, at der er et problem.

Samtidig lærer man ikke, at det er muligt at opleve og give udtryk for vrede udenat reagere aggressivt. Dermed kan valget efterhånden komme til at opleves som enten at holde vreden helt inde eller at eksplodere.

Undertrykt vrede kan bygge sig op over tid

Hvis irritation og vrede gentagne gange bliver holdt tilbage, uden at de bagvedliggende problemer bliver håndteret, kan vreden bygge sig op og senere komme til udtryk i et kraftigere vredesudbrud.

Der kan dermed opstå et mønster, hvor man gennem længere tid forsøger at holde vreden tilbage, indtil man til sidst reagerer meget kraftigt. Vredesudbruddet kan efterfølgende styrke oplevelsen af, at vreden er farlig eller ukontrollerbar, hvilket igen kan føre til endnu større forsøg på at undertrykke den næste gang.

Denne vekslen mellem at undertrykke vrede og senere eksplodere er en af de onde cirkler, der beskrives i den kognitive forståelse af vredesproblemer.

Følelsen af ikke at kunne styre sin vrede kan holde problemet i gang

Når man gentagne gange har oplevet meget kraftig vrede, kan man begynde at udvikle en forventning om, at vreden er svær eller umulig at kontrollere.

Man kan eksempelvis opleve, at “når først jeg bliver vred, kan jeg ikke stoppe igen”, eller at man “ser rødt”og derfor ikke længere har kontrol over, hvad man siger eller gør.

Sådanne erfaringer kan være med til at gøre selve følelsen af vrede mere problematisk. Man bliver ikke alene vred over situationen, men kan samtidig blive bekymret for, hvad der sker, hvis vreden får lov til at være der.

I den kognitive forståelse af vredesproblemer spiller undervurderingen af ens egen mulighed for at håndtere vreden en vigtig rolle. Hvis man på forhånd forventer at miste kontrollen, bliver det sværere at opdage, at der faktisk findes flere forskellige måder at reagere på, selv når vreden er intens.

Hvis man efterfølgende reagerer eksplosivt, kan det samtidig blive endnu et bevis på tanken: “Jeg kan ikke styre min vrede.”Dermed kan forventningen om manglende kontrol blive stærkere fra episode til episode.

Grublerier over konflikter kan holde vreden i live

Når man oplever problemer med vrede, kan man have en tendens til at blive ved med at tænke på en konflikt, længe efter den er overstået.

Man kan blive ved med at gennemgå situationen i tankerne og tænke over, hvad den anden sagde, hvad man selv burde have sagt, eller hvor urimeligt den anden person opførte sig.

Det kan eksempelvis være tanker som: “Hvordan kunne hun sige det?”, “Jeg skulle have sagt…” eller “Det er typisk ham aldrig at tage hensyn til mig.”

På den måde kan man blive ved med at genaktivere de dele af situationen, der gjorde én vred. Selvom konflikten reelt er afsluttet, kan den derfor fortsætte i tankerne længe efter.

Grublerierne kan samtidig være med til at gøre bestemte fortolkninger af andre mennesker mere fastlåste. Hvis man igen og igen gennemgår alle de ting, den anden gjorde forkert, kan man blive mere sikker på, at personen eksempelvis var respektløs, egoistisk eller bevidst forsøgte at provokere én.

Dermed kan grublerier både være med til at forlænge den aktuelle vrede og gøre det lettere at reagere med vrede, næste gang man befinder sig i en lignende situation.

Hvordan bryder man den onde cirkel?

Når man ser på de forskellige vedligeholdende faktorer samlet, kan de danne en ond cirkel.

Man fortolker måske en anden persons handling negativt og bliver vred. Derefter reagerer man ved enten at eksplodere eller holde vreden tilbage. Situationen bliver ikke løst på en hensigtsmæssig måde, og bagefter bruger man måske lang tid på at gruble over det, der skete. Næste gang man står i en lignende situation, kan man derfor være endnu mere opmærksom på tegn på respektløshed, uretfærdighed eller provokation.

På den måde kan vredesproblemer fortsætte, selvom de faktorer, der oprindeligt var med til at udvikle problemerne, ligger langt tilbage i tiden.

Det er samtidig en vigtig pointe i behandlingen. For selvom vi ikke kan ændre vores fortid eller de erfaringer, vi tidligere har gjort os, kan vi arbejde med de mønstre, der holder problemerne i gang i dag.

I kognitiv adfærdsterapi kan vi eksempelvis arbejde med at undersøge vores fortolkninger af andre menneskers handlinger, blive bedre til at opleve og håndtere vrede uden enten at undertrykke den eller eksplodere, lære mere hensigtsmæssige måder at håndtere konflikter på og arbejde med de grublerier, der kan holde vreden i live.

Målet er derfor ikke, at man aldrig skal blive vred. Målet er i højere grad, at man får større frihed til at vælge, hvordan man vil reagere, når vreden opstår.

Læs mere om behandling af vrede og vredeshåndtering med kognitiv adfærdsterapi.

Læs mere om årsagerne til, at man kan udvikle problemer med vrede