.jpg?etag=%22c8418-65c6271a%22&sourceContentType=&ignoreAspectRatio&resize=412%2B515&extract=0%2B2%2B412%2B473)
Angst
Angst er en naturlig reaktion på stress og fare, men for mange mennesker kan det blive overvældende og påvirke dagligdagen negativt. Jeg tilbyder specialiseret behandling med kognitiv adfærdsterapi (KAT) for at hjælpe dig med at overvinde din angst. KAT er en evidensbaseret tilgang, der fokuserer på at ændre negative tankemønstre og adfærd, der opretholder angsten. Igennem vores målrettede samtaler og praktiske øvelser lærer du at identificere og udfordre dine uhensigtsmæssige tanker, udvikle sunde mestringsstrategier og gradvist udsætte dig selv for angstprovokerende situationer på en kontrolleret måde med vejledning og støtte fra mig. Læs mere om angst herunder.
Hvordan føles Angst?
Tanker: Det helt karakteristiske for angstoplevelsen er negative tanker omkring et muligt, katastrofalt scenarie, der enten finder sted i den nærmeste fremtid (fx at man dør af et hjertestop) eller længere ude i fremtiden (fx at man bliver syg med en dødelig sygdom). Forskningen i angstlidelser samt de kognitive teorier om angst er enige om, at de angstfulde tanker er præget af en tendens til at overvurdere sandsynligheden for, at det frygtede sker, samt hvor forfærdeligt det frygtede scenarie egentlig er. Men udover dette, er tænkningen også præget af en tendens til at undervurdere ens egen evne til faktisk at håndtere de angstprovokerende situationer samt at undervurdere den sociale støtte, man eventuelt kunne få i den givne situation.
Dette generelle mønster ved de angstfulde tanker kommer til udtryk på forskellige måder og med forskellige indhold alt efter, hvilken angstlidelse der er tale om.
Angst viser sig på mange forskellige måder, men der er nogle fællestræk for de forskellige angstlidelser. Disse fællestræk bliver mere tydelige, når man inddeler angstoplevelsen i forskellige elementer:
Følelse: Angsten er i sig selv den primære følelse i oplevelsen af angst. Men følelsen kan variere i intensitet (hvor kraftig den føles), varighed (hvor længe den varer) og kvalitet (fra let uro og nervøsitet til stærk frygt) alt efter angstlidelsen. De fleste oplever angst som ubehageligt, men også som en følelse der kan være enormt motiverende, særligt til undgåelse (se under adfærd).
Kropslige symptomer: Mange forbinder følelsen af angst med særlige kropslige fornemmelser og symptomer. Alle disse kropslige symptomer har det primære formål at gøre kroppen klar til at flygte (eller kæmpe), og det er muligt at forklare samtlige af angstens kropslige symptomer ud fra et overlevelsesmæssigt perspektiv. Mange forbinder angstoplevelsen med hjertebanken, trykken for brystet, svimmelhed, anspændte muskler, snurren eller prikken i huden eller udfordret vejrtrækning. Alle disse symptomer kan spores tilbage til kroppens overlevelsesreaktion, og dermed er det væsentligt at huske, at ingen angstsymptomer er farlige! Om end ubehagelige.
Adfærd: Som det er blevet nævnt, er den primære adfærd ved angstoplevelsen enten undgåelse eller en impuls til at undgå. Undgåelse kan komme i mange forskellige afskygninger, men det mest åbenlyse eksempel er slet og ret undgåelse af bestemte ting, situationer eller personer. Effekten af undgåelse er typisk, at angsten ikke aktiveres, og dermed fremstår undgåelse også som en fornuftig strategi, men dette er kun på kort sigt. Både forskning i angstlidelser samt de kognitive teorier om angst fremhæver, hvordan undgåelse på den lange bane er med til at forstærke og vedligeholde angsten. Det er netop noget af dette, som angstbehandlingen vil tage sigte imod.
En anden adfærdsform, der er meget karakteristisk ved angst generelt, er sikkerhedsadfærd. Sikkerhedsadfærd er mere subtilt end undgåelse, idet denne slags adfærd typisk anvendes i specifikke, angstprovokerende situationer. Sikkerhedsadfærd kan defineres som enhver adfærd (indre eller ydre), som den enkelte tror bringer sikkerhed i den angstprovokerende situation. Det er altså ikke vigtigt, hvorvidt adfærden faktisk hjælper eller ej - det er troen på, at adfærden har en effekt, der er det væsentlige. Sikkerhedsadfærd kan fx være distraktion, vejrtrækningsøvelser, tjekkeadfærd eller at have en person man er tryg ved med sig. Det er en stor del af behandlingen at blive bevidst om sin egen sikkerhedsadfærd, således at denne kan minimeres. På samme måde som undgåelse har sikkerhedsadfærd nemlig også en tendens til at vedligeholde angsten på den lange bane.
Hvorfor får man angst?
Der er ikke én primær årsag til, at man udvikler en angstlidelse. En angstlidelse udvikler sig som et resultat af, at mange forskellige faktorer påvirker hinanden. Der eksisterer nu meget forskning, der tyder på forskellige vigtige faktorer i udviklingen af angstlidelser, og disse er bl.a.:
Genetiske faktorer: Mange studier peger på, at den enkeltes genetik spiller en rolle i udviklingen af angstlidelser. Det er også meget almindeligt, at man ser klienter med angst, som selv har forældre, der på et tidspunkt har levet op til kriterierne for en angstlidelse. Det er ikke sådan, at der eksisterer specifikke angst-gener, men mere at bestemte typer af gener disponerer - dvs. øger sandsynligheden for – den enkelte for at udvikle angst. Generne kan fx påvirke den enkeltes sensitivitet overfor indre kropslige fornemmelser, hvilket kan være en medvirkende faktor i udviklingen af en angstlidelse.
Personlighedsmæssige faktorer: En anden faktor, der ofte ses relateret til udviklingen af angstlidelser, er den enkeltes personlighedstræk. Særligt har forskningen vist, at trækket neuroticisme er forbundet med udviklingen af depression og angst. Neuroticisme indebærer forskellige facetter, herunder en tendens til negative følelser, impulsivitet og sårbarhed.
Familiære faktorer og modelindlæring: En anden vigtig faktor i udviklingen af angstlidelser, er ens forældres måde at håndtere stress og stressfulde begivenheder på. Nogle forældre har haft en tendens til bekymring, mens andre har opdraget deres børn med en tendens til at trusselsovervåge. Dette betyder blandt andet, at forældrene har haft en tendens til at holde øje med potentielle farer i barnets omgivelser, og har reageret på denne monitorering ved at forsøge at få børnene til selv at være bevidste om og undgå disse potentielle farer. Både trusselsovervågning og bekymringstendens hos forældrene kan disponere barnet til at holde mere øje med potentielle trusler, hvilket kan øge sandsynligheden for udviklingen af en angstlidelse.
Læringshistorie: Det er ikke ualmindeligt, at klienter har oplevet bestemte ting igennem deres liv, som kan kobles til udviklingen af en angstlidelse. Fx er det ikke ualmindeligt, at klienter der udvikler social angst har en historik med mobning i skolen. Andre begivenheder, der kan disponerer for angst, kan være alvorlig sygdom, dødsfald eller længere tids belastende omstændigheder.
Det kan være vigtigt at sige, at ingen psykologisk terapi er i stand til at ændre fortiden eller ens biologiske struktur. Derfor er årsagerne til udviklingen af angst ikke det vigtigste fokus i kognitiv adfærdsterapi. I stedet vil terapien være fokuseret på at identificere og skabe ændring i de mekanismer, der vedligeholder angsten.
Hvorfor går angst ikke over af sig selv?
Som det er nævnt tidligere, så er det primære fokus i behandlingen af alle angstlidelser at få identificeret de primære vedligeholdende faktorer, så det bliver muligt at arbejde med disse specifikt i terapien. Det er dog muligt at tegne et mere generelt billede af de vedligeholdende faktorer ved angstlidelserne:
De negative tanker: Afhængigt af den specifikke angstlidelse vil tankeindholdet varierer. Fx kredser tankerne i panikangst omkring de mulige konsekvenser af et kropsligt symptom (fx hvorvidt hjertebanken er et tegn på et hjertestop), mens tankerne i social angst kredser om at blive gjort til objekt for andres kritik og de deraf følgende konsekvenser (såsom at blive nedgjort eller udelukket fra fællesskabet). Det, der gør disse negative tanker vedligeholdende, er, at man typisk har svært ved at forholde sig kritisk og realistisk til disse tanker, når angsten begynder at stige, hvilket dermed leder til en eller anden form for undgåelses- eller sikkerhedsadfærd.
Undgåelses- og sikkerhedsadfærd: Det at undgå angstprovokerende situationer og objekter har den kortsigtede konsekvens, at man ikke får angst, hvilket derfor kan give det indtryk, at strategien virker. Og det er blandt andet denne oplevelse af, at adfærden virker, der kan bidrage til, at angsten vedligeholdes. På lang sigt har undgåelse nemlig mange forskellige, negative konsekvenser, men først og fremmest har det den konsekvens, at angsten ikke bliver konfronteret, hvilket er den absolut vigtigste del af behandlingen af angst (se afsnittet om behandlingen). Sikkerhedsadfærd er som nævnt mere subtilt, hvilket også gør denne adfærds vedligeholdende funktion mere kompleks. Der er dog bred enighed om, at sikkerhedsadfærd vedligeholder angst, fordi sikkerhedsadfærd blokerer for ny læring omkring den angstprovokerende situation eller objekt. Dette betyder, at man ved brugen af sikkerhedsadfærd ikke får ny, relevant information om det, man er bange for. Et eksempel kunne være hvis man benytter vejtrækningsøvelser til at få sin angst under kontrol. Hvis man aktivt prøver at kontrollere sin vejrtrækning, når man har angst, så finder man aldrig ud, hvad der ville ske, hvis man ikke prøvede at kontrollere sin vejrtrækning. Da angst ikke er farligt men fuldstændig central for vores overlevelse, behøver man ikke at kontrollere sin vejrtrækning, idet kroppen klarer det helt selv. Men dette lærer man ikke, hvis man konsekvent bruger vejrtrækningsøvelser for at styre sin angst.
Opmærksomheds- og hukommelsestendenser: To andre vigtige vedligeholdende faktorer i alle angstlidelser relaterer sig til, hvad vores opmærksomhed er rettet mod, når man oplever angst, samt hvilke tendenser vores hukommelse har i angstprovokerende situationer. Når angsten bliver aktiveret får den os til at fokusere mere på trusselsrelevante dele af situationen. Et eksempel kunne være, hvis man får angst i en situation, hvor man skal præsentere noget for nogen. Angsten kan i sådan en situation styre vores opmærksomhed hen på fx de påhørendes ansigtsudtryk, eller at man skanner for fx kedsomhed eller utilfredshed. Konsekvensen af dette er, at det kun er en bestemt mængde information, der kommer igennem til bevidstheden, og som dermed former de negative tanker. Dette kan så intensivere følelsen af angst, der så igen medfører en øget tendens til undgåelses- eller sikkerhedsadfærd. Men som om det ikke var nok, kan angstfølelsen også have en tendens til at aktivere bestemte dele af vores hukommelse, således at vi i højere grad husker episoder eller information, der er i overensstemmelse med angsten, hvilket igen kan gøre tankerne mere intense og intensivere følelsen af angst.
Hvordan behandler man angst?
Uafhængigt af hvilken angstlidelse eller form, der er tale om, vil der være nogle behandlingsprincipper, der går igen, idet disse principper har vist sig at være særligt effektive for at håndtere angst:
Caseformulering: Enhver klient er unik, og derfor har hver angstlidelse også sit eget unikke særpræg. En caseformulering er en model, der skal danne overblik over din angst, og den opstår som et samarbejde mellem dig som klient og mig som terapeut. En caseformulering viser de vigtigste sammenhænge mellem de psykologiske processer, der er involveret i lige netop din angst. Det er på baggrund af caseformuleringen, at vi kan udvælge de vigtigste værktøjer og teknikker, således at de har den bedste effekt på din angst.
Psykoedukation: Det er en meget vigtig del af enhver angstbehandling, at du som klient modtager den mest nyttige information og viden om angst, herunder hvad angst er, hvad den motiverer til, og hvordan nervesystemet bidrager til angsten. Denne viden kan være enormt vigtig som et led i at skabe motivation for resten af angstbehandlingen.
Eksponering: For at bryde med de vedligeholdende mekanismer er man nødt til at finde måder at konfrontere angsten på. Eksponering betyder slet og ret, at man møder det, der gør en bange. At møde angsten, fx i form af bestemte ting, situationer, tanker eller kropslige symptomer er den primære måde, man får adgang til ny læring. Eksponering handler dybest set om at lære noget nyt om det, man har undgået, for dermed bliver det muligt at bryde med de tanker og den adfærd, der vedligeholder angsten. Det er dog vigtigt at fremhæve, at eksponering kan foregå på mange forskellige måder, og at det er en væsentlig del af terapien at finde den rette måde at eksponere på.
At få et andet forhold til sine tanker: De negative, angstprægede tanker er en meget vigtig proces i vedligeholdelsen af al angst, og derfor kan det give god mening at anvende nogle teknikker, der er designet til at give dig som klient et andet forhold til disse tanker. Det kan blandt andet indebære, at vi arbejder på at få nogle mere realistiske og hjælpsomme tanker, der i sidste ende er mere hensigtsmæssige til at konfrontere angsten med. Det er også gennem eksponering, at man opnår ny læring, der kan fungere som udgangspunkt for nye måder at tænke på.
Opmærksomhedstræning: I nogle angstlidelser kan det give mening at tilføje noget konkret træning af opmærksomheden. Dette vil typisk indebære, at man laver nogle konkrete øvelser, der skal hjælpe dig til at holde fokus på det mest hensigtsmæssige, når angsten dukker op. Det er vigtigt, at man ikke forveksler opmærksomhedstræning med det at distrahere sig selv. At distrahere sig selv er en sikkerhedsadfærd, der forsøger at reducere angsten. Opmærksomhedstræning er en styrkelse af evnen til at holde fokus på det, der er relevant i en given situation, på trods af angsten.
Alle disse forskellige behandlingsteknikker og former har vist sig at være effektiv overfor de fleste angstlidelser. Jeg har stor erfaring med alle former for angst og behandlingen af disse ud fra de mest velvaliderede metoder. Book en samtale i dag, og tag det første skridt på vejen ud af angsten.
