Vrede
Vrede er en naturlig følelse, men når den bliver uhåndterbar, kan den skade relationer og dit eget velbefindende. Hos Koios Psykologhus tilbyder jeg kognitiv adfærdsterapi (KAT) for at hjælpe dig med at håndtere og reducere problematisk vrede. Problematisk vrede kan manifestere sig som hyppige skænderier, voldsom frustration og en følelse af at miste kontrollen. KAT fokuserer på at identificere og ændre de tankemønstre og adfærd, der udløser og forværrer din vrede. Gennem strukturerede samtaler og praktiske øvelser lærer du teknikker til at regulere dine følelser, udvikle sunde reaktionsmønstre og styrke dine kommunikationsevner. Jeg vil i terapien arbejde tæt sammen med dig for at skræddersy en behandlingsplan, der passer til dine individuelle behov og mål. Tag det første skridt mod et roligere og mere kontrolleret liv ved at kontakte mig i dag for en indledende konsultation.
Hvordan føles problematisk vrede?
Vredesproblemer kan komme til udtryk på forskellige måder, men der er nogle fællestræk for oplevelsen af problematisk vrede, som bliver mere tydelige, når man inddeler oplevelsen i forskellige elementer:
Tanker: Der kan være mange forskellige slags tanker, der gør én vred, men det allermest almindelige er tanker om, at andre har gjort noget mod én med en negativ intention. Mere konkret kan tankerne så omhandle uretfærdighed, dvs. at andre har behandlet én uretfærdigt. Tankerne kan også handle om hensynsløshed eller ubetænksomhed, dvs. at andre har handlet på en måde, der viser, at de er hensynsløse eller ubetænksomme. De fleste vil opleve disse tanker, som et udtryk for en (social) trussel.
Følelser: Den primære følelse er vrede. Det er dog almindeligt, at denne følelse opleves på forskellige måder - nogen gange som irritation, andre gange som raseri. Det er dog også meget almindeligt, at man efter et vredesudbrud oplever andre følelser som skyld og skam.
Kropslige symptomer: Vredens fysiologiske reaktioner ligner til forveksling angstens, idet vreden skal forberede kroppen på at kæmpe. Dette indebærer typisk en øget puls, svedige håndflader, at hjertet banker hurtigere, at kroppen skaber varme og en snurrende fornemmelse rundt omkring i kroppen. Alle disse kropslige reaktioner er uden for ens egen kontrol, da kroppen skal reagere med en masse energi på baggrund af en oplevet trussel.
Adfærd: Problematisk vrede er forbundet med særligt to former for adfærd. Den ene adfærd er en indre adfærd, dvs. man forsøger at undertrykke vreden, kontrollere den eller skubbe den væk. Dette kan fx komme til udtryk ved, at man forlader situationer eller bliver mere stille og indadvendt. Den anden type adfærd er mere udadvendt, og måske typisk det, man forbinder med vrede. Denne adfærd kan ofte kaldes mere aggressiv og indebærer typisk, at man råber, hæver stemmen, fremstår med et truende kropssprog, eller bruger ord, man normalt ikke ville bruge (bandeord, nedladende/nedgørende ord), typisk rettet mod den, som vreden er rettet mod. De fleste oplever, at begge adfærdsformer kan dukke op, men at det kan afhænge af, hvem man er sammen med, og hvor man befinder sig.
Hvorfor får man problemer med vrede?
Der er ikke én primær årsag til, at man får problemer med vrede. Vredesproblemer udvikler sig som et resultat af, at mange forskellige faktorer påvirker hinanden. Der eksisterer nu meget forskning, der tyder på forskellige vigtige faktorer i udviklingen af problematisk vrede, og disse er bl.a.:
Genetiske og personlighedsmæssige faktorer: Studier peger på, at den enkeltes genetik spiller en rolle i udviklingen af problematisk vrede. Det er ikke sådan, at vores gener bestemmer, hvor meget vrede vi oplever, men derimod er der en sammenhæng mellem vores gener og nogle af faktorer, der kan være en medspiller i problematisk vrede. Disse faktorer kan blandt andet være, hvor impulsiv eller hvor risikovillig man er. Andre faktorer, der kan bidrage til problematisk vrede, og som ligeledes er formet af vores gener, er den enkeltes frustrationstolerance, hvilket igen kan bidrage til udviklingen af problematisk vrede.
Familie- og læringshistorie: Opvækstforhold og relationen til omsorgspersoner kan have bidraget til udviklingen af vredesproblemer. Eksempelvis tyder noget forskning på, at overbeskyttende forældre kan give grobund for udviklingen af overdreven fokus på konkurrence (at forsøge at være den bedste), hvilket for nogen kan lede til problemer med vrede. I andre tilfælde viser forskning, at vredesproblemer kan skyldes erfaringer med omsorgspersoner, der selv har brugt vredesfuld adfærd som strategi i deres opdragelse.
Det er heller ikke ualmindeligt, at problematisk vrede afspejler nogle af de værdier og principper, som man er blevet opdraget med. Hvis retfærdighed og hensynsfuldhed har været vigtige principper i ens opdragelse, er det ikke ualmindeligt, at man selv udvikler et skærpet fokus på, hvordan andre mennesker kunne opføre sig uretfærdigt eller hensynsløs, hvilket kan give anledning til øget oplevelse af vrede.
Som symptom på anden diagnose: Problematisk vrede kan også være et udtryk for andre diagnoser, dvs. at vrede i højere grad er et symptom på noget andet, end det er problemet i sig selv. Det er fx ikke ualmindeligt at man oplever øget vrede og irritation som et led i en depressiv episode. Problematisk vrede kan også være et symptom, der optræder i forbindelse med en bipolar affektiv lidelse eller Post Traumatisk Stress (PTSD).
Det kan være vigtigt at sige, at ingen psykologisk terapi er i stand til at ændre fortiden eller ens biologiske struktur. Derfor er årsagerne til udviklingen af problematisk vrede ikke det vigtigste fokus i kognitiv adfærdsterapi. I stedet vil terapien være fokuseret på at identificere og skabe ændring i de mekanismer, der vedligeholder den problematiske vrede.
Hvorfor går vredesproblemer ikke over af sig selv?
Vredesproblemer fortsætter typisk, fordi en langt række processer gør det vanskeligt for personen at håndtere de vredesprovokerende situationen på en anden måde. Nogle af de mest almindelige vedligeholdende processer for vrede er:
Negative tanker omkring den andens intentioner og en overvurdering af truslen: Fra naturens side er vores hjerne designet til at prøve at forklare andre menneskers adfærd. Dette er smart, da vi dermed bliver bedre i stand til at handle på en hensigtsmæssig måde i relation til andre. Men da vores hjerne er et produkt af evolutionen, og hjernen først og fremmest prøver at holde os i live, medfører dette nogle uheldige tendenser. Særligt har vi den tendens, at vi oftere tillægger andre menneskers handlinger negative intentioner og forklaringer, fremfor neutrale eller positive forklaringer. Denne lille tankefælde øger sandsynligheden for, at vi konkluderer, at den andens handling er et udtryk for noget negativt, og derfor bliver vi lettere vrede, da vi i højere grad vil opleve den andens handlinger som en form for trussel.
At eksplosiv vrede løser problemer på kort sigt: Vores hjerner er meget hurtige til at indlære mønstrer, der lader til at virke ift. de problemer, vi står med. Denne mekanisme kan være med til at vedligeholde en problematisk vrede. Når man reagerer aggressivt eller kraftigt på følelsen af vrede, kan det medføre, at man oplever, at man får sin vilje, da andre måske vil trække sig eller giver op. Det kan også nogle gange give følelser af magt, kompetence og dominans, som i sig selv kan føles godt, særligt i situationer hvor vi måske ikke føler, at vi helt har styr på det eller har situationen under kontrol. Men problemet bliver, at vredesfuld adfærd ender med at blive en strategi, som man hellere vil bruge, fordi man dermed får løst de problemer, man står med. Men på lang sigt vil dette medføre, at andre trækker sig fra en, man får udfordringer med sine sociale relationer, og man formår ikke at lære andre strategier til at håndtere de vredesprovokerende situationer med.
At undertrykke vrede: Mange, der oplever problematisk vrede, forsøger at undertrykke den. Men mange års psykologisk forskning i følelser har vist. at det at undertrykke sine følelser kun er en virksom strategi på kort sigt, mens undertrykkelse har mange negative konsekvenser på lang sigt. Mange med problematisk vrede anvender dog denne strategi, idet den synes at virke. De siger eksempelvis til sig selv, at de ikke må blive vrede, og forsøger dermed at undertrykke følelsen. Hvis man lykkes med at undertrykke vreden, kan det give et indtryk af, at man har håndteret situationen og bevaret kontrollen, men i virkeligheden har man ikke formået at håndtere det egentlige problem, nemlig det som gjorde én vred fra starten af. Man lærer dermed ikke andre, mere hensigtsmæssige måder at håndtere de vredesprovokerende situationer på.
At ruminere over tidligere, vredesprovokerende situationer: Mange med problematisk vrede oplever, at de grubler over tidligere situationer, hvor de har været vrede, og at det kan være svært at slippe tankerne om disse episoder. Ved at gruble over tidligere episoder, og særligt de dele af situationen som man opfattede som uretfærdige eller hensynsløse, kan man vedligeholde sin vrede i længere tid, hvilket øger sandsynligheden for, at man vil reagere med vrede, hvis man skulle komme i en lignende situation.
Hvordan behandler man vredesproblemer?
Selvom hver enkelt klient er unik, og den enkeltes problematiske vrede vil se forskellig ud, vil der være nogle behandlingsprincipper, der går igen, idet disse principper har vist sig at være særligt effektive for at håndtere problematisk vrede:
Caseformulering: Enhver klient er unik, og dermed har hver vredesproblematik sit eget unikke særpræg. En caseformulering er en model, der skal danne overblik over din vrede, og den opstår som et samarbejde mellem dig som klient og mig som terapeut. En caseformulering viser de vigtigste sammenhænge mellem de psykologiske processer, der er involveret i lige netop din problematiske vrede. Det er på baggrund af caseformuleringen, at vi kan udvælge de vigtigste værktøjer og teknikker, således at de har den bedste effekt på din vrede.
Psykoedukation: Det er en meget vigtig del af enhver vredesbehandling, at du som klient modtager den mest nyttige information og viden om vrede, herunder hvad vrede er, hvad den motiverer til, og hvordan nervesystemet bidrager til vrede. Denne viden er enormt vigtig som et led i at skabe motivation for resten af vredesbehandlingen.
At få et andet forhold til sine tanker: Det er meget almindeligt, at man i vredesbehandling fokuserer på de tanker, der er med til at vække vreden. Her bruger man forskellige kognitive teknikker til at få et andet perspektiv på sin måde at tænke på, først i terapilokalet og derefter i sine vante omgivelser.
Udvikle mere hensigtsmæssige måder at håndtere sin vrede på: Det er vigtigt, at man forstår, at vrede er naturlig reaktion, og derfor er målet med behandlingen ikke, at man skal fjerne sin vrede. I stedet skal man øve sig i nye strategier til at håndtere sin vrede på. Dette kan være at øve sig i at udtrykke vrede på en mere hensigtsmæssig måde eller at forsøge at lære teknikker til at reducere vredens intensitet, således at man er i stand til at håndtere situationen bedre.
Ovenstående er kun nogle af de mest almindelige behandlingsmetoder, man bruger mht. vrede. Den specifikke behandling vil selvfølgelig afhænge af, hvilke konkrete processer der gør sig gældende for dig. Dermed er det vigtigt, at vi sammen tilrettelægger behandlingen så den er bedst målrettet til din vrede. Book en samtale i dag, og lad mig hjælpe dig videre!
