
Lavt selvværd kan påvirke mange aspekter af ens liv, fra personlige forhold til arbejdspræstationer. Hos Koios Psykologhus i Lyngby tilbyder jeg dig effektivt hjælp til at styrke dit selvværd gennem kognitiv adfærdsterapi (KAT) som er en evidensbaseret psykologisk behandling. Lavt selvværd kan komme til udtryk som konstante negative og selvkritiske tanker, en frygt for afvisning og en følelse af utilstrækkelighed. Ofte vil dette medfører ubehagelige følelser såsom tristhed, angst og skam. Man vil også have tendens til at forsøge at kompensere for ens lave selvværd, eller man undgår måske direkte situationer der kan fremprovokere de negative tanker og følelser. I den terapi jeg kan tilbyde dig for lavt selvværd, vil vi fokusere på at identificere og ændre de negative tankeprocesser og den adfærd, der bidrager til, at dit lave selvværd holdes ved lige. I et terapiforløb hos mig vil vi tage udgangspunkt i de oplevelser du har med dit eget selvværd, og vi vil aktivt bruge disse erfaringer til at få et ordentligt overblik over de mønstrer som giver det lave selvværd så meget kontrol. Derefter vil jeg gennem strukturerede og oplevelsesnære øvelser give dig de redskaber og strategier du har brug for, til at udfordre dit lave selvværd. Vi vil som et led i behandlingen af din selvværd øve os i at udfordre de negative tankemønstre, genopbygge positive vaner med fokus på dine positive kvaliteter og værdier samt finde nye måder at håndtere de daglige udfordringer på. Jeg bestræber mig altid på at sammensætte en skræddersyet behandlingsplan, der matcher dine unikke ønsker, behov og livssituation. Tag det første skridt mod bedre livskvalitet ved at kontakte mig i dag for en indledende konsultation.
Et lavt selvværd kan komme til udtryk på mange forskellige måder, men der er nogle fællestræk for oplevelsen af lavt selvværd og det er disse fællestræk jeg typisk målretter i min terapi mod lavt selvværd. Disse fællestræk ved lavt selvværd bliver mere tydelige, når man inddeler oplevelsen af lavt selvværd i forskellige elementer:
Lavt selvværd indebærer typisk en lang række negative tankemønstre. De mest grundlæggende tankemønstre handler om ens egen værdi, tilstrækkelighed og om hvorvidt andre kan lide en. Mere specifikt kan tanker såsom ”jeg er ikke god nok”, ”jeg kan ingenting” og ”jeg er uelskelig” dominere ens måde at tænke på. Når disse typer af tanker fylder i hovedet, kan det også aktivere en stærk selvkritik der opleves som en konstant negativ vurdering af det man gør og siger.
Mange oplever også at de grubler og ruminere meget over fortiden, særligt oplevelser og begivenheder hvor man føler man har begået fejl. Ens tanker vender ofte tilbage til disse oplevelser, hvilket påvirker ens humør negativt.
Mange med lavt selvværd oplever også, at deres sind kommer med mange negative forudsigelser for hvordan bestemte situationer vil gå, fx hvis de skal præstere eller når de er i sociale sammenhænge. Disse forudsigelser kan f.eks. være ”jeg kan ikke klare den opgave” eller ”tænk hvis de afviser mig?”. Ofte vil disse negative forudsigelser betyde at man holder sig tilbage fra at gøre ting der betyder noget for en.

Når de negative tanker om en selv er aktiverede vil det typisk føre til forskellige ubehagelige og negative følelser. Nogle af de mest almindelige følelser er tristhed og nedtrykthed, angst og skam. Andre følelser kan også være frustration, vrede og selvhad.

Det er ikke sådan at, et lavt selvværd er forbundet med helt bestemte kropslige reaktioner, men det er ikke ualmindeligt at man udviser tegn på lav energi, træthed og anspændthed i kroppen. Har man tendens til mange ængstelige tanker, vil kroppen også kunne reagere på angsten, fx med hjertebanken, svimmelhed og udfordret vejrtrækning. Dette vil dog oftest være forbundet med bestemte situationer.

Når de negative tanker om en selv og de negative følelser og kropslige reaktioner er tilstede, vil det ofte lede til bestemte slags handlinger og strategier som måske virker på kort sigt, men som vil vedligeholde det lave selvværd på lang sigt. Det er fx meget almindeligt, at mennesker med lavt selvværd i en overdreven grad vil undskylde og forsøge at kompensere hvis de føler, at de har begået fejl eller gjort noget galt overfor andre. En overdreven kompensering kan også forekomme ved at man lægger endnu mere arbejde i fx en opgave, for at undgå at underpræstere.
En anden uhensigtsmæssig copingstrategi kan indebære at man forsøger at straffe sig selv, enten ved aktivt at gøre skade på sig selv, eller ved at undgå at gøre noget rart og godt for sig selv. Dette sidste er typisk et udtryk for, at man ikke føler at man fortjener noget godt.
Det er heller ikke ualmindeligt at man som følge af et lavt selvværd, holde meget øje med de kvaliteter man selv mener man har. Dette kan fx være at man holder meget øje med ens akademiske præstation, ens fysiske udseende eller andres reaktioner på en selv. Al dette skaber et ofte ensidigt fokus på snævre aspekter ved hvem man er, hvilket ofte betyder, at man ikke tillægger ens andre positive kvaliteter den samme betydning.
En anden vigtig adfærdsform man også tit finder hos mennesker med lavt selvværd, er sikkerhedsadfærd. Denne form for adfærd er typisk et resultat af angst og negative forudsigelser, og det indebærer tit undgåelse af præstationssituationer eller situationer som man ved er udfordrende. Undgåelse kan også være mere målrettet på sociale relationer, hvor man fx undgår dybere relationer i frygten for at man skulle blive bekræftet i at man er uelskelig. En anden genkendelig form for sikkerhedsadfærd er overdreven søgen efter bekræftelse og beroligelse af andre. Dette kan fx være på arbejdet, hvor man ofte vil søge sine kollegaer eller overordnede for at få deres holdning og mening til ens arbejde og indsats.

Det er vigtigt for mig som din psykolog at holde øje med disse forskellige dele af det lave selvværd. Dette er for at sikre, at jeg kan give dig den bedst mulige behandling målrettet dine udfordringer med lavt selvværd. I starten af terapien vil vi sammen forsøge, at skabe et overblik over og sammenhæng mellem disse forskellige dele af dine oplevelser. Dette overblik vil hjælpe mig til, at udvælge de vigtigste og mest hensigtsmæssige strategier, således at du oplever, at du modtager den bedst mulige hjælp til at håndtere dine udfordringer på. Som autoriseret psykolog har jeg stor erfaring med at behandle lavt selvværd ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk ramme og det er netop denne ramme jeg bruger til at udvælge strategier i min terapi for lavt selvværd.

Mit fornemmeste mål er, at du oplever min behandling som så hjælpsom og effektiv som muligt. Derfor er det vigtigt, at vi i fællesskab finder ud af hvordan dine udfordringer med lavt selvværd kommer til udtryk samt hvordan disse udfordringer blokerer for at du kan leve et liv der føles mere meningsfuldt. Som autoriseret psykolog har jeg indgående kendskab til de bedste behandlingsstrategier som jeg altid gør brug af i min behandling af lavt selvværd:
Mange oplever at deres udfordringer med lavt selvværd kan ende med at stå i vejen for at de kan leve et liv der er mere i overensstemmelse med deres værdier og ønsker. Derfor er en central del af min behandling, at du opnår en god indsigt i de mekanismer og processer som præger lige netop dine udfordringer med lavt selvværd. Dette kan være en god hjælp mod at styrke dit selvværd, da du bliver i stand til at genkende det lave selvværds onde cirkler og dermed bliver du også i stand til at vælge andre handlinger og strategier der gavner dig selv på længere sigt.
At have en grundlæggende negativ holdning til dig selv og din værdi som menneske kan være meget smertefuldt, og derfor har dit sind ofte udviklet nogle strenge regler for hvordan du undgår at blive konfronteret med disse tanker. Disse regler kan fx indebære guidelines for hvor hårdt du skal arbejde for at være god nok, eller at du altid skal tilgodese andre før dig selv. En stor del af min terapi for lavt selvværd handler om at identificere disse regler og derefter udfordre dem gennem en konkret og adfærdsfokuseret tilgang. Vi vil sammen finde gode, handlingsbaserede eksperimenter du aktivt kan bruge til at udfordre de regler der vedligeholder dit lave selvværd.
En almindelig del af terapien for lavt selvværd og en central måde at styrke dit selvværd på, vil være ved at lære at identificere dine negative forudsigelser i vigtige situationer, og derefter være i stand til at kunne finde på mere hensigtsmæssige og konstruktive handlemønstre der er designet til undersøge hvorvidt de negative forudsigelser faktisk er en hjælp for dig eller en hindring. Dette vil også aktivt hjælpe dig med at styrke dit selvværd, da du gennem disse udfordringer vil få nye erfaringer og ny læring der kan bruges som et alternativ til det lave selvværds negative mønstre.
Med et lavt selvværd følger også typisk et sind der nærmest udelukkende er fokuseret på at finde beviser for, at dine negative tanker om dig selv kunne være rigtige. Som psykolog er det derfor en del af min terapi, at du lærer at lægge mærke til dette mønster, og endnu vigtigere, at du lærer at registrere mere positive informationer om dig selv. Med denne mere positive information om dig selv, kan du aktivt begynde at bruge denne information som et led i et stærkere selvværd.
Hvis dit lave selvværd ofte medføre en hård selvkritik, vil det være en vigtig del af vores terapi, at du i højere grad kan lære at acceptere dig selv og give dig selv omsorg. Vi vil aktivt bruge konkrete værktøjer og øvelser i terapilokalet til at øve denne evne, således at du selv bliver i stand til at lægge mærke til din indre kritiker og derefter bliver i stand til at forholde dig til dig selv på en mere accepterende og omsorgsfuld måde.
Disse strategier skal selvfølgelig tilpasses til dine oplevelser med et lavt selvværd samt til de ønsker og mål du måtte have for terapien. Som autoriseret psykolog og som erfaren terapeut gennem mange år, er jeg godt stillet til at hjælpe dig med lavt selvværd og til at udvælge de mest centrale strategier, således at du hurtigt kan opleve en forbedring i din livskvalitet og føle dig styrket i dit selvværd. Du må endelig tage kontakt allerede i dag, således at du kan høre mere om mig og min måde at behandle lavt selvværd på. Således kan du hurtigt og effektivt få mere kontrol tilbage i dit liv, og dermed kunne begynde at leve det liv du ønsker at leve.