Tinnitus stress - få professionel hjælp til uro og stress ved tinnitus

Tinnitus – som ofte opleves som en vedvarende ringen, summen eller susen for ørerne – kan for mange udvikle sig til en betydelig belastning i hverdagen. Når tinnitus ledsages af stress, indre uro, anspændthed og vanskeligheder med at slappe af, taler man ofte om tinnitus stress. For nogle betyder det, at kroppen konstant er i alarmberedskab, tankerne kredser om lyden, og det bliver svært at finde ro, sove ordentligt eller engagere sig i det liv, man ønsker at leve.

Hos Koios Psykologhus tilbyder jeg behandling af tinnitus-relateret stress med kognitiv adfærdsterapi (KAT). Mange oplever, at tinnitus og stress gensidigt forstærker hinanden: tinnitussen skaber bekymring, uro og spænding i kroppen, og denne stress kan igen øge opmærksomheden på lyden og gøre den mere belastende. På den måde kan der opstå en ond cirkel, hvor både tinnitus og stress får mere og mere plads i hverdagen.

I et terapiforløb hos mig arbejder vi med at skabe et klart overblik over, hvordan netop din tinnitus stress kommer til udtryk. Vi ser på sammenhængen mellem dine tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd, og på hvilke mønstre der er med til at fastholde belastningen. I behandlingen vil vi fokusere på, at reducere stressniveauet, styrke din evne til at finde ro og hjælpe dig til at forholde dig anderledes til både tinnitussen og de reaktioner, den vækker.

Gennem målrettede samtaler og konkrete, oplevelsesnære øvelser vil du lære at udvikle mere hensigtsmæssige mestringsstrategier, så tinnitus ikke i samme grad kommer til at styre dit fokus, din energi og dine valg. Et centralt mål i terapien er, at du gradvist kan begynde at leve et liv, hvor der igen er plads til hvad du finder meningsfuldt og forbinder med livskvalitet – på trods af tinnitussen.

I terapien vil jeg, i tæt samarbejde med dig, sammensætte en skræddersyet behandlingsplan, der tager udgangspunkt i dine konkrete udfordringer, ønsker og mål. Som autoriseret psykolog har jeg stor erfaring med at arbejde med stress, angst og belastningsreaktioner, herunder tinnitus-stress. Tag det første skridt mod et liv med mindre stress og mere indre ro ved at kontakte mig for en indledende samtale. Sammen kan vi finde vejen til, at tinnitus fylder mindre og livet fylder mere.

Hvad er typiske symptomer på tinnitus stress?

Tinnitus stress eller tinnitus-relateret stress kan vi sig på forskellige måder, men der er typisk nogle fællestræk for oplevelsen af tinnitus stress, som vi kan gører mere tydelige, hvis vi inddeler oplevelsen i forskellige elementer, nemlig tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd. Det vil være denne inddeling jeg bruger i starten af terapien for at du og jeg kan danne os et overblik over symptomerne:

Tinnitus stress drives af katestrofetanker

Der er nogle karakteristiske tankemønstrer som går igen hos dem der døjer med tinnitus-relateret stress. Først og fremmest begynder tankerne at kredse omkring selve lyden og karakteristika ved denne. Det kan fx være hvor høj den lyder, dens tone eller frekvens, om den bevæger sig eller er statisk. I takt med at man tænker mere og mere over sin tinnitus, desto mere begynder tankerne også at kredse om de negative konsekvenser af lyden. Det er særligt disse tanker der kan forværre tilstanden, idet tankerne typisk omhandler hvorvidt ens liv nu er ødelagt, om man nogensinde vil være i stand til at kunne de samme ting igen, og om der overhovedet er håb for fremtiden. Andre tankemønstre kan også omhandle frygten for at gøre tinnitussen værre samt tanker om hvorfor man er endt i denne situation

Tinnitus stress involverer flere negative følelser

Der er typisk en del forskellige følelser på spil når man er udfordret med tinnitus stress. De mest nærliggende følelser er stress og angst, samt følelser som udmattelse og håbløshed. Følelser af skyld og skam kan også være fremtrædende såvel som frustration over tilstanden. Der er også nogle der oplever smerte i forbindelse med deres tinnitus, særligt omkring ørene, kæben og nakken. 

Tinnitus stress sætter gang i kroppens alarmberedskab

De kropslige symptomer man oplever ved tinnitus stress kan være mangeartet men nogle symptomer er mere hyppige. Først og fremmest er selve tinnitussen både et kropsligt symptom og en trigger for mange af de andre reaktioner beskrevet på denne side. Anspændthed, uro og generelt ubehag er også meget almindelige symptomer på tinnitus-relateret stress samt udmattelse og træthed. Mange oplever også, at de bliver ukoncentreret og får svære ved at huske og holde fokus. Det er heller ikke ualmindeligt at man oplever, at man konstant er i alarmberedskab, og derfor ikke kan slappe ordentligt af. Dette medfører typisk, at man får udfordringer med sin søvn, eksempelvis at det bliver vanskeligere at falde i søvn eller vedligeholde søvnen henover natten. Dette bidrager typisk til en øget træthed og udmattelse som forstærker symptomerne.

Adfærden er præget af undgåelse og maskering:

Tinnitus stress er forbundet med mange forskellige adfærdsmønstrer som typisk er motiveret af de ovenstående tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Nogle af de mest almindelige adfærdsmønstrer ved tinnitus stress er undgåelsesadfærd og maskering. Undgåelsesadfærd kan fx være når man begynder at undgå situationer man førhen ikke havde problemer med. Det mest almindelige kan være sociale relationer og aftaler, arbejde eller kontekster hvor man forudsiger der vil være meget støj, såsom det offentlige rum, koncerter osv. Logikken bag undgåelsesadfærden er både et forsøg på at undgå at gøre tinnitussen værre men også et forsøg på at spare på sine ressourcer, for derigennem også at undgå at tinnitussen forværres. 

Maskering er al adfærd man gør brug af som tilsigter at reducere selve tinnitussen. Dette kan være forskellige former for støj (musik, hvid støj osv.) eller brugen af apparater der angiveligt skulle udligne frekvensen af tinnitussen. Den utilsigtede konsekvens ved undgåelsesadfærd og maskering er desværre, at hjernen ikke får gode nok betingelser til at begynde at vænne sig til lyden, og dermed vedligeholdes de ubehagelige symptomer på tinnitus stress.    

I min behandling af tinnitus-relateret stress holder jeg øje med disse forskellige symptomer. Det hjælper os til at skabe overblik og sammenhæng mellem de forskellige dele af din oplevelse og det er ét af de indledende formål med terapien for tinnitus stress. Dette overblik vil også hjælpe mig til, at udvælge de mest centrale strategier, således at du på mest effektive måde kan genvinde kontrollen i dit eget liv og få mere ro. Som autoriseret psykolog har jeg stor erfaring med at behandle tinnitus stress med kognitiv adfærdsterapi, og det er denne terapiform der guider de strategier jeg typisk bruger i min behandling.

Hvordan behandler jeg tinnitus stress?

Jeg tilbyder en evidensbaseret og effektiv behandling af tinnitus stress med kognitiv adfærdsterapi og det vigtigste for mig er, at du oplever behandlingen som skræddersyet til netop dine udfordringer. Selvom din oplevelse af tinnitus-relateret stress vil være unik og variere fra andre klienters oplevelser, så vil der være nogle behandlingsprincipper, der går igen, idet disse principper har vist sig at være effektive for at håndtere tinnitus stress:

Du skal have et overblik over dine specifikke problemer

Når man starter et forløb op, kan man være så modløs og frustreret, fordi man ikke kan finde hoved og hale på de problemer, tinnitussen giver. Derfor vil vi i starten af forløbet lave en konkret model, dvs. et overblik over lige netop dine symptomer og hvordan de står i relation til hinanden. Dette kan både give noget sund distance til problemerne og det kan hjælpe os begge til at se, hvor vi med fordel kan sætte ind og styrke din håndtering.

Du skal have den mest relevante viden om tinnitus stress

Det er vigtigt at du får den mest relevante information og viden om dine udfordringer med tinnitus stress. Der findes desværre meget viden, blandt andet på internettet og på forskellige fora, der tegner et unødigt pessimistisk billede af livet med tinnitus og tinnitus stress. Derfor vil jeg sørge for at du får den mest relevante viden, der kan bidrage til mere optimisme og håb for fremtiden. Den mest relevante viden ift. tinnitus stress omhandler bl.a. hvad der sker i hjernen, hvad der vedligeholder tinnitus stress og hvilke behandlingsmæssige strategier der har vist sig mest effektive.

Du skal øve dig i strategier til at engagere dig i dit liv:

Det er en væsentlig del af behandlingen af tinnitus stress, at du begynder at begrænse din undgåelse og øge dit aktivitetsniveau. Behandlingen vil fokusere på, at motivere dig til at engagere dig i dit liv på trods af tinnitus, da dette er en langsigtet strategi til at øge glæde, velvære og din livskvalitet.

Vi skal træne accept gennem Mindfulness:

En væsentlig strategi til håndtering af tinnitus stress er at øge sin accept af lydens tilstedeværelse og en måde at gøre dette på, er gennem mindfulness øvelser. Hvis du kan lære at være med lyden af tinnitus uden at skulle prøve at ændre den eller få den til at gå væk, vil du have en strategi der på lang sigt kan bryde de onde cirkler som tinnitus kan skabe for dig.

Copingstrategier til at opbygge optimisme og ro:

Det er vigtigt at skabe en modvægt til de negative tanker som dominerer i tinnitus stress, da et mere håbefuldt og optimistisk syn på fremtiden og livet kan motiverer til at engagere sig i sit liv på trods af tinnitus. 

En anden væsentlig del af behandlingen er også at lære konkrete strategier til at modvirke den stress som opstår på baggrund af en intens tinnitus. Disse strategier vil typisk indebære forskellige former for beroligelsesteknikker. 

Disse strategier skal selvfølgelig tilpasses til dine erfaringer med tinnitus stress og til de ønsker og mål du måtte have for terapien. Som autoriseret psykolog og som erfaren terapeut gennem mange år, er jeg godt stillet til at udvælge de mest centrale strategier, således at du hurtigt kan opleve en forbedring i din livskvalitet og dit humør. Du må endelig tage kontakt allerede i dag, således at du kan høre mere om mig og hvordan kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe dig. Således kan du hurtigt og effektivt få mere kontrol tilbage i dit liv, og begynde at leve mere det liv du ønsker at leve, et liv hvor tinnitus og stress ikke fylder unødigt meget.

unsplash