Misofoni
Misofoni er en tilstand, hvor bestemte lyde og visuelle triggere udløser stærke negative følelsesmæssige reaktioner som vrede, angst eller afsky. Hos Koios Psykologhus tilbyder jeg behandling med kognitiv adfærdsterapi (KAT) for at hjælpe dig med at håndtere og reducere symptomerne på misofoni. Misofoni kan påvirke din dagligdag betydeligt, gøre sociale situationer udfordrende og skabe stress og isolation. KAT fokuserer på at ændre de tankemønstre og reaktioner, der opstår i forbindelse med de udløsende lyde. Gennem målrettede samtaler og praktiske øvelser lærer du teknikker til at mindske din følelsesmæssige reaktion, udvikle effektive mestringsstrategier og forbedre din livskvalitet. Jeg vil i starten af terapien i samarbejde med dig udvikle en personlig behandlingsplan, der passer til dine specifikke behov og mål. Kontakt mig i dag for at planlægge en indledende konsultation og begynd din rejse mod et liv med færre begrænsninger.
Hvordan føles misofoni?
Misofoni kan komme til udtryk på forskellige måder, men der er nogle fællestræk for oplevelsen af misofoni, som bliver mere tydelige, når man inddeler oplevelsen i forskellige elementer:
Triggere: Misofoni er en reaktion som opstår på baggrund af specifikke triggere. Disse triggere er typisk menneskeskabte lyde eller bevægelser. De mest almindelige triggere er fx tyggelyde, smaskelyde, rømmelyde, vejrtrækningslyde og hostelyde. Almindeligvis kan man også opleve at andre slags gentagne lyde igangsætter en reaktion, fx knipselyde, lyden af kuglepenne eller tastatur. Meget ofte er de værste triggere også knyttet til bestemte personer, meget tit personer man er tæt med, fx ens forældre, partner eller børn.Triggere kan også være af visuel art, fx synet af en der tygger, eller gentagne bevægelser, såsom en fod der vipper.
Tanker: Der er nogle karakteristiske tankemønstrer som går igen hos de fleste med misofoni. Typiske tanker vil omhandle lyden eller triggeren, fx at den er ubehagelig, klam eller irriterende. Det er også meget normalt at man får negative tanker omkring den eller de personer der laver lydende, fx at de er ulækre eller klamme, at de ikke tager hensyn eller er respektløse. Det er også normalt at man kan tænke at de er dårligt opdraget.
En anden type tanke omhandler forfærdeligheden af at være i situationen og skulle udholde følelserne. Disse tanker kan fx være at situationen er forfærdelig, at det er uudholdeligt og at man ikke selv kan klare det.
Det er også meget almindeligt at man kan tænke at man ikke må være til besvær, at man er mærkelig eller underlig fordi man reagerer som man gør, og at det er vigtigt at andre ikke ser eller mærker at man reagerer.
Følelser: Har man misofoni vil man typisk opleve mange forskellige følelser, både før, under og efter man bliver trigget. De mest almindelige følelser i de situationer hvor man bliver trigget vil typisk være vrede, irritation, afsky og frustration. Det er heller ikke ualmindeligt at man kan opleve angst og nervøsitet inden en situation hvor man ved at man kan blive trigget. De mest almindelige følelser efter situationen er overstået er tristhed, skyld og skam.
Kropslige symptomer: Der typisk mange kropslige og fysiologiske reaktioner på spil i misofoni. En af de absolut mest almindelige reaktioner er anspændthed eller opspænding i musklerne. Dette kan særligt være omkring skuldre, nakke og bryst, men også i andre dele af kroppen. Andre reaktioner kan være øget puls, svedtendens og varme. Nogle oplever også at deres vejrtrækning bliver mere udfordret eller at de sitrer og ryster.
Adfærd: Misofoni er også forbundet med mange forskellige adfærdsformer. Den altovervejende adfærd vil være en eller anden form for undgåelse af triggere eller situationer hvor der er mulige triggere. Det betyder fx at mange undgår at spise sammen med fx deres nærmeste, eller undergår at gå i biografen, på restaurant eller i offentlig transport.
En anden meget almindelig adfærd man ser ved misofoni er maskering af triggerne. Dette kan komme til udtryk ved at man bruger ørepropper eller noisecancelling høretelefoner til at skærme sig fra triggerne. Andre sætter musik på ved middagstid eller lader TV'et kører. Det er også almindeligt at man selv prøver at lave lydende, fx tygger når andre tygger eller drikker når andre drikker. Formålet med både undgåelsen og maskeringen er at mindske de følelsesmæssige og kropslige reaktioner.
Det er også almindeligt at man kan komme til at reagere på sin vrede og irritation. Derfor er der mange med misofoni som kan finde på at afbryde fx deres nærmeste i at spise, råbe af dem eller skælde ud.
Hvorfor får man misofoni?
Da misofoni er en relativ ny betegnelse, skal det siges at der stadig kun eksisterer begrænset med forskning på årsagerne til at man udvikler misofoni. De mulige årsager der er fremhævet her på siden, er pt. dem som forskningen peger på kan være væsentlige for at forstå udviklingen af misofoni.
Der er ikke én primær årsag til, at man udvikler misofoni. Misofoni udvikler sig som et resultat af, at flere forskellige faktorer påvirker hinanden:
Personlighedsmæssige faktorer: Der er noget forskning der tyder på at bestemte personlighedstræk kan være forbundet med udviklingen af misofoni. Særligt det at møde verden med en rigid og ufleksibel indstilling kan være grobund for udviklingen af misofoni. Et andet relevant personlighedstræk er et stort behov for kontrol. Har man et stort behov for kontrol kan dette være en medvirkende årsag til udviklingen af misofoni, idet triggerne og de følelsesmæssige reaktioner ofte er uden for ens kontrol. Disse træk kan udmønte sig i, at man bliver meget optaget af orden og korrekthed, hvilket typisk kan gøre en mere sensitiv overfor andres adfærd eller ens egne reaktioner der bryder med denne orden og korrekthed.
Familie- og læringshistorie: I forlængelse af ovenstående, er en mulig årsag til udviklingen af misofoni hvis ens forældre har stillet høje krav til ordentlighed. Det er ikke ualmindeligt at klienter fortæller, at der har været et stort fokus i opdragelsen på at gøre det rigtige, fx ift. bordskik eller hensynsfuldhed over for sine medmennesker. Kombinationen af de nævnte personlighedstræk og en opdragelse fokuseret på ordentlighed kan være med til at øge sandsynligheden for at de mest almindelige triggerlyde (fx. smasken, høje spiselyde eller tung vejrtrækning) bliver opfattet som hensynsløse eller udtryk for dårlig opdragelse, hvilket så medvirker til de følelsesmæssige og kropslige reaktioner.
Læringshistorie: En forklaring på hvorfor misofoni udvikler sig er, at de bestemte triggerlyde på et tidspunkt i ens liv er blevet koblet sammen med de specifikke følelser fx vrede, irritation og afsky. Mange med misofoni oplever at de personer der trigger dem mest, er nære familiemedlemmer. Forklaringen er, at man på et tidspunkt (fx i ungdomsårene) har haft en periode hvor man måske var vred, irriteret eller afskyede den/de personer (årsagerne til dette kan være meget forskellige). Da stort set alle mennesker dagligt vil lave nogle af de mest almindelige triggerlyde, er ideen, at disse lyde blev koblet sammen med de negative følelser gennem en proces man kalder klassisk betingning. Hvad der før har været en neutral lyd (fx en spiselyd) har nu pludselig fået evnen til at fremkalde en følelsesmæssig respons.
Tendens til at undgå følelser: En anden årsag kan være en øget tendens til at undgå vanskelige følelser. At undgå ubehagelige følelser og tanker er en almindelig proces, men hos mennesker med misofoni kan det have en tendens til at være mere udtalt, hvilket kan være en faktor i at misofoni udvikler sig. Hvis man kobler dette med ovenstående pointe om, at de neutrale triggerlyde på et tidspunkt bliver i stand til at fremkalde en følelsesmæssig reaktion, så opstår der en situation, hvor man i første omgang bliver trigget af fx spiselyde, og dernæst oplever en kraftig impuls til at undgå følelserne. Får dette mønster lov til at fortsætte kan det føre til misofoni.
Det kan være vigtigt at sige, at ingen psykologisk terapi er i stand til at ændre fortiden eller ens biologiske struktur. Derfor er årsagerne til udviklingen af misofoni ikke det vigtigste fokus i kognitiv adfærdsterapi. I stedet vil terapien være fokuseret på at identificere og skabe ændring i de mekanismer, der vedligeholder misofonien.
Hvorfor går misofoni ikke over af sig selv?
Misofoni fortsætter typisk, fordi en langt række processer gør det vanskeligt for personen at håndtere triggerne og de udfordrende situationer på en anden måde. Nogle af de mest almindelige vedligeholdende processer for misofoni er:
Undgåelsesadfærd og maskering: En af de mest almindelige årsager til at misofoni ikke går over af sig selv, er pga. den undgåelsesadfærd som de fleste klienter med misofoni udviser. Idet stort set alle med misofoni oplever det at blive trigget som meget ubehageligt, vil de forsøge at undgå at komme i situationer hvor de bliver trigget. Dette har nogle utilsigtede konsekvenser som i virkeligheden vedligeholder misofonien på lang sigt. En del af de utilsigtede konsekvenser er fx, at det at undgå triggere bliver en indlært strategi som på kort sigt giver et reelt resultat (man bliver mindre trigget hvis man undgår). Men på lang sigt vil denne strategi fx medfører at man ikke får oparbejdet en tolerance for lydende, at man ikke får lært at håndtere følelserne på en anden måde, og at ens opmærksomhed bliver mere skærpet på potentielle triggere. Alle disse konsekvenser er medvirkende til at misofonien fortsætter.
En anden adfærd er maskering af lydende. Ligesom med undgåelsesadfærd har denne strategi en virkning på kort sigt men en vedligeholdende effekt på lang sigt. På samme måde som med undgåelse, bliver maskeringen af lydende en måde at dulme den følelsesmæssige påvirkning på, som dermed indlæres som en strategi man kan gøre brug af. Men på lang sigt forhindrer maskeringen hjernen i at opbygge en tolerance overfor lydende og følelserne, samt at man ikke lærer at håndtere situationerne på en mere hensigtsmæssig måde.
Hyperfokus på triggere: De fleste mennesker med misofoni vil kunne fortælle hvordan deres opmærksomhed nærmest bliver ”hijacket” når de er i nærheden af en trigger. Dvs. at man let oplever at ens opmærksomhed drages mod triggeren og fastholdes på denne. Nogen oplever endda at de skanner og holder øje med fx en persons ansigt og mund inden der kommer en trigger. Dette hyperfokus på triggere bliver vedligeholdende for misofonien, idet man dybest set træner sin opmærksomhed til at holde øje med triggere, hvilket sænker tærsklen for hvornår man lægger mærke til dem. At tærsklen sænkes gør en mere sensitiv overfor disse lyde, og dermed får de i højere grad evnen til at fremkalde de følelsesmæssige reaktioner.
Udfordringer med at regulere følelser: En del mennesker der har udfordringer med misofoni har ofte mere generelle udfordringer med at regulere deres følelser. At regulere sine følelser kan lidt sammenlignes med en termostat; nogle gang har vi brug for at skrue ned for negative følelser, og andre gange har vi brug for at skrue op for positive følelser. Som det allerede er nævnt her på siden, gør de fleste klienter brug af undgåelse og maskering, hvilket kan ses som en strategi til at regulere deres følelser med. Andre strategier der ofte bruges, er at undertrykke følelserne, reagere meget impulsivt på følelserne (fx at råbe eller sige fra på en aggressiv facon) eller at distrahere sig selv. Alle disse strategier kan være virksomme på kort sigt, men har desværre typisk negative konsekvenser på lang sigt. At lære nye strategier til at håndtere sine følelser med er derfor vigtigt for at bryde med misofoniens onde cirkel.
Rigide regler og normer: Som det er nævnt tidligere, kan en medvirkende årsag til udviklingen af misofoni være personlighedstræk og opdragelsesformer der har stort fokus på korrekthed, ordentlighed og hensynsfuldhed. Hvis dette medfører at man udvikler en fastlåst og rigid holdning til at ting skal være korrekte og ordentlige, kan dette være vedligeholdende for misofoni. Dette kan illustreres ved at sammenligne med spilleregler. Hvis man ”spiller” efter reglerne om at man ikke skal smaske, ikke skal snakke med mad i munden og ikke skal trække vejret for tungt, så vil alle ”brud” på disse regler kunne fremkalde en følelsesmæssig reaktion. Da de fleste mennesker dagligt laver lyde som kan være potentielle triggere for en med misofoni, kan det altså blive til mange regelbrud og dermed mange negative følelser. Det svarer lidt til at man spiller et spil hvor man oplever, at det kun er en selv der følger reglerne
Hvordan behandler man misofoni?
Selvom hver enkelt klient er unik, og den enkeltes misofoni vil se forskellig ud, vil der være nogle behandlingsprincipper, der går igen, idet disse principper har vist sig at være effektive for at håndtere misofoni:
Caseformulering: En caseformulering er en model vi laver i fællesskab og hvor formålet er at få et godt overblik over dine reaktioner og symptomer samt de processer der vedligeholder misofonien. Det er med udgangspunkt i caseformuleringen, at vi er i stand til at målrette behandlingen bedst muligt.
Psykoedukation: Det er vigtigt at få relevant information og viden om sine udfordringer da det kan modvirke den frustration og tvivl man står med når man ikke rigtig ved hvad det er man oplever. Den mest relevante viden ift. misofoni omhandler bl.a. hvad der sker i hjernen, hvad der vedligeholder misofonien og hvilke behandlingsmæssige strategier der har vist sig mest effektive.
Strategier til at regulere følelser: Det er en væsentlig del af behandlingen af misofoni at man lærer nye og mere hensigtsmæssige strategier til at regulere sine følelser med. Dette kan både hjælpe ift. de konkrete situationer hvor man bliver trigget, men også hjælpe til at få én hurtigere tilbage på sporet efter situationer der har været særligt udfordrende
Eksponering for triggere: En af de absolut vigtigste dele af behandlingen er, at finde måder at begrænse undgåelsesadfærd på. Og dette gøres bedst gennem eksponering, dvs. at vi i terapien vil finde måde og øvelser hvorpå vi kan konfrontere lydende. Igennem eksponering får du også trænet hjernen til at filtrere lydende mere fra, og du bliver i stand til at lære, at du kan håndtere situationerne på en anden måde end du har været vant til.
Copingstrategier til at opbygge tolerance: I behandlingen vil der være et fokus på at opbygge en tolerance, både overfor lydende men også overfor selve adfærden som trigger dig. Det kan fx være vigtigt at du øver dig i en større tolerance hvis du netop anser lydende som brud på uskrevne regler. Hvordan du konkret øver dig i en større tolerance vil afhænge af dine konkrete erfaringer og tanker.
Ovenstående er kun nogle af de mest almindelige behandlingsmetoder, man bruger ift. misofoni. Den specifikke behandling vil selvfølgelig afhænge af, hvilke konkrete processer der gør sig gældende for dig. Dermed er det vigtigt, at vi sammen tilrettelægger behandlingen så den er bedst målrettet til din misofoni. Book en samtale i dag, og lad mig hjælpe dig videre!
